Zion Nationalpark
Torsdag d. 17. maj 2012
Kørte tidligt til Zion Nationalpark, da vi skulle nå at få en plads på en campingplads efter først-til-mølle-princippet. Vi krydsede grænsen til Utah. Det var en fantastisk køretur – især til sidst, hvor vi kørte gennem en tunnel og ned ad de vildeste hårnålesving gennem parken. Her er det igen et vildt klippelandskab, der dominerer i sine flotte rød-brune nuancer. Og så er her lidt mere frodigt end ved Grand Canyon. Da vi kom frem ved et-tiden, var vi var heldige, at campingpladsen havde en plads, der var lige akkurat stor nok til os – heldigt at vi ikke kører rundt i en autocamper af bus-størrelse ligesom mange andre.
Vi fik en hurtig frokost i autocamperen – indendørs i AC, da her igen er meget varmt. Så gik vi hen til et lille supermarked og fik indkøbt det mest nødvendige. Vi var også inde i et foto-galleri, hvor der var udstillet nogle helt fantastiske fotos fra Zion Nationalpark i store formater. Området byder virkelig på mange flotte og stærke farver! Og det var ikke snyd med photoshop, for alle billeder var efter sigende fremkaldt i mørkekammer. Så det bliver spændende, om vi kan lave nogle lige så gode skud i morgen.
Tilbage på campingpladsen fik Katrine en lille lur, mens vi fik en kop kaffe og et spil Yatzy – vi trænger efterhånden til at skære lidt ned på mængden af nye indtryk.
Katrine fik igen et bad i køkkenvasken. Hun er nu begyndt at plaske, så det gav et farligt vandplaskeri. Især da hun åbnede vandhanen, der var drejet hen over køkkenbordet... Dagen bød også på tøjvask – en hel læsset klapvogn. Til aften var Jonas ude at ”jage” og fangede to små, men mega gode pizzaer og en salat, vi vil forsøge at rekonstruere, når vi kommer hjem. Da klokken var blevet næsten ni, og det stadig ikke var mørkt, gik det op for os at vi har skiftet tidszone, og vores ure selv har stillet sig en time frem. Sådan blev dagen lige en time kortere. Men vi får jo tiden tilbage, når vi på lørdag drager til Las Vegas.
Det har været en afslappende dag, så nu er vi super opsatte på at få en på opleveren igen i morgen.
Katrine har i øvrigt fået sin egen lyd til når hun vil have vand. Meget smart når man er i en ørken.
112,8 miles.
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start