Punktering og Glen Canyon

Onsdag d. 16. maj 2012

Vi sov lidt længere end normalt (til kl. 8.45), da vi alle var ekstra trætte. Katrine havde holdt os vågne til ud på natten. Hun var ked af noget, vi tror var maveonde. Hun er blevet rigtig god til at spise og spiser store portioner. Der var bare ikke kommet meget ud den anden vej. Normalt sover hun til omkring 7-8-tiden. Vi spiste morgenmad og gjorde klar til at begive os af sted. Da jeg bakkede ud af pladsen, opdagede Susanne at vi var punkteret på det ene baghjul. Der var stadig luft i, men ikke meget. Vi brugte de næste timer på at få det ordnet – den længste tid var næsten at vente i telefonkøen på at komme igennem til Cruise America. Heldigvis var der et værksted meget nær, og vi trillede langsomt derop. Ved 12-tiden var hullet lappet (et kæmpe søm).


Vi kørte nu til Dessert View for at se Grand Canyon fra en anden vinkel. Her kan man se Colorado river komme fra nord og slå et sving mod vest. Der var et gammelt tårn, man kunne komme op i og kigge 360 grader rundt. Vi troede vi skyndte os, men klokken var alligevel blevet 15, før vi kom derfra. Vi troede ikke dagen skulle byde på noget særligt, men det gjorde den sandelig. Vejen fra Grand Canyon øst ad vej 64 viste sig at være meget smuk og løbe langs en anden kløft (Little Colorado River). Denne var langtfra lige så stor som Grand Canyon, men stadig imponerende, som den skar sig dybt ned i landskabet. En dyb revne i det ellers flade landskab.  

Vi drejede nord ad vej 89 og landskabet var kuperet, sandet og tørt, men flot på sin egen måde. Da vi nåede tættere på Lake Powell nærmede klokken sig 17 og solen hang lavt. Det var et helt utroligt smukt landskab med dette lys. Røde og brune nuancer, sand, klipper og små sandbakker. Vi nåede frem til Lake Powell og fandt ud af at dette ikke bare var et kedeligt overnatningssted på vejen til Bruce Canyon, men et fantastisk naturområde ”Clen Canyon National Recreation Area”, med en sø med det smukkeste blå vand og flotte klipper. Stadigt et fantastisk lys. Søen er skabt af en stor dæmning.

I må desværre vente med at se billeder il vi er kommet hjem...

Her er så meget at se og så lidt tid at se det på! Antalope Canyon Navajo Tribal Park skulle være utroligt smukt. Og så ligger verdens største naturskabte klippebro ud til vandet. Man kan besøge denne med en bådtur. Ingen af delene får vi dog tid til, da vi jo desværre snart skal hjem og hellere vil bruge vores sidste hviledag i Zion Nationalpark. Der er så meget vi ikke får set på denne tur, men det vigtigste er jo alt det, som vi får set. Vi oplever en masse og nyder det. Og kunne blive gode guider på denne rute…

Fremme ved campingpladsen lavede vi ris og kyllingeret og nød vejret og lyset. Desværre skal man bruge mønter for at få bad, og dem har vi ingen af! Katrine rejser sig nu hele tiden op ved bordet og står op. Så nu kan hun få fingre i hvad som helst. Hun begynder nok snart at skrive sine egne blog-indlæg.

En dag som starter med en punktering, og som jeg troede ville byde på absolut ingenting, endte med at være en dag med køretur og overnatning i et helt utroligt smukt landskab.

Vores amerikanske telefon ikke virker i dette område pga. abonnementet (AT&T). Vi klarer os uden telefon, indtil vi kommer til Las Vegas omkring lørdag, og telefonen forhåbentligt virker igen.

149,2 miles