mandag den 7. maj 2012

Så tæt på mål...

Mandag 7. maj 2012
Brugte dagen på at køre til Yosemite Nationalpark. Vi bor på en campingplads nær Mariposa/Midpines, der ligger lidt længere væk (ca. 37 km fra Yosemite Valley) end vi troede, da vi bestilte overnatningen for en måneds tid siden. Men det er fint nok, skal vi tro en mand vi snakkede med i dag. Han sagde at det er hæsligt at overnatte i selve parken på grund af de mange mennesker. Vi får se i morgen, når vi besøger parken. Katrine sov det meste af vejen herhen. Var meget træt efter de mange oplevelser i San Francisco. Men hun vågnede op lidt før vi var fremme og fem kilometer før campingpladsen satte hun i med at græde så hysterisk, at vi var nødt til at stoppe og lege med hende en times tid (fjollet at være så tæt på mål og så ikke kunne nå det). Vi brugte tiden på at gøre grøntsager og kød klar til aftensmaden. I morgen skal vi ud og opleve parken.

188.5 miles (303 km)

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start