lørdag den 5. maj 2012

Solvang og en træt familie

Onsdag 2. maj 2012
Endelig kunne vi forlade den larmende storby. Over L.A. har der under hele vores ophold hængt store skyer og det har været halvkøligt (Jonas: hvilket vi har sat pris på, det gør nu det stramme program nemmere, når man ikke samtidigt befinder sig i solcremehelvede), men da vi endelig krydsede Santa Monica Mountains klarede det op og det smukkeste landskab lå foran os. Vi spiste frokost på en parkeringsplads i Santa Monica Statspark.

På den lange tur langs kysten slog vi et sving ind forbi Solvang. Den lille by er grundlagt af nogle danskere i 1911 og bærer stadig præg af dette. Med både Den Lille Havfrue, Dybbøl Mølle og Rundetårn. Det var et ret skørt sted, men sjovt at se.

Solvang

Vi kørte videre gennem det meget smukke landskab: Store frodige, græsklædte bakker og bjerge til den ene side og Stillehavet til den anden. Vi kørte meget langt, og det var Katrine ikke med på hele vejen, så selvom vi stoppede ind for at hun kunne få aftensmad, endte vi alligevel med et grædende barn på bagsædet de sidste 10 km af turen. Og så ankom vi i mørke til en meget kuperet campingplads (KOA Santa Margarita), så parkeringen af camperen var ved at slå os helt ud. Men heldigvis har vi jo kun valgt en 19 fods vogn og Jonas er sej til at køre den, så vi kom da på plads, men var ret udmattede efter en lidt for lang køretur. Det er heldigvis den eneste dag, hvor vi har planlagt en så lang strækning (over 400 km). Vi lavede en dejlig spaghetti med kødsovs og fik en god nats søvn.

1 kommentarer:

Klokken 18. juli 2022 kl. 03.16 , Anonymous Anonym sagde ...

har jeg virkelig været der

 

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start