Ren afslapning og en glad pige
Onsdag 9. maj 2012
Startede dagen med at søge på campingpladser nær Visalia med internet, så vi kan planlægge resten af turen. Da vi havde fundet en, fik vi propantanken fyldt og drog af sted. Egentligt skulle dagens program have budt på verdens største træ (volumenmæssigt) i Sequoia Natiponalpark, men vi synes vi trængte til en dag, hvor den lille tikkende bombe i autostolen ikke gik af, inden vi var nået frem. Vi valgte derfor at køre direkte til den næste campingplads.
Vi nåede derfor frem tidligt, allerede ved 13-tiden, og slappede af på et tæppe i græsset med Katrine. Hun fik vores udelte opmærksomhed og nød det. Dejligt. Senere fik hun et bad i håndvasken i autocamperen. Vi fik også en god eftermiddagslur alle tre. Det begynder virkeligt at blive varmt, så vi er glade for at vores autocamper har aircondition. Til aften fik vi chili con carne og bagefter gik vi en ultrakort tur ned til søen ved campingspladsen.
1 kommentarer:
Når jeg ser billedet af katrine i vasken for jeg flashbacks til dengang hjemme hos bedstemor og bedstefar på gården, at vi blev vasket i vasken i køkkenet. Godt at se at det er kommet til en ny generation. Håber i har en fantastisk tur, og det er meget dejligt at kunne se billederne.
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start