Yosemite Nationalpark

Tirsdag 8. maj 2012

Vi kørte de 36 miles til parkeringspladsen i Yosemite Valley (købte et årspas til alle nationalparker i USA for $80). Yosemite Nationalpark er meget smuk på denne årstid. Alle træerne springer ud, og der er masser af vand i åerne. Igen blev Katrine utålmodig i autostolen lidt før vi nåede frem. Mærkeligt som hun hver gang bliver besværlig så tæt på mål. Det er tredje gang nu. Vi havde snakket om at køre til Glacier Point, hvor der skulle være en fantastisk udsigt over parken og mulighed for en gåtur på toppen af Yosemite, men med Katrine, der bare gerne ville ud af autostolen, blev denne plan droppet. I stedet parkerede vi på en meget støvet parkeringsplads i dalen og tog den gratis shuttlebus rundt sammen med alle de andre turister. Det er tydeligt, at der er ulideligt her i dalen om sommeren og i weekenden. Bare på en almindelig tirsdag var her mange mennesker. Men ikke for mange til at det var til at holde ud.

Vi tog bussen til Lower Yosemite Fall, hvor vi gik den lille tur op til bunden af vandfaldet. Det er i sandhed et smukt vandfald. Det højeste i Nordamerika (739 meter).

Yosemite Falls

Det var meget interessant at vandre mod vandfaldet. Fra den varme dal blev det langsommere koldere og koldere desto nærmere vi kom klippevæggen og vandfaldet. Og det begyndte at blæse kraftigt. Da vi var helt derhenne, var der meget koldt og meget dis i luften. Det må være det kolde vand og luft, der løber ned af klippesiden.

Efter denne storslåede oplevelse gik vi op til Yosemite Village, hvor vi nød en is og en kop kaffe og gav Katrine noget at spise. Ved femtiden sprang vi igen på bussen og kørte hele dalen rundt med et stop og en kortere gåtur ved Mirror Lake. Solen var ved at gå ned og det var meget smukt. Katrine sov i bærerygsækken.

Vi spiste en hjemmelavet frikadelleburger på parkeringspladsen og gav Katrine noget at spise. På vej tilbage blev Katrine helt umulig og vi måtte holde en længere pause langs vejsiden, indtil hun var faldet i søvn og kunne komme tilbage i autostolen. Endelig kunne vi køre hjem. Det var nu helt og aldeles mørkt. Håber virkeligt ikke dette betyder, at hun ikke gider køre bil mere på denne tur! Hjemme på campingpladsen fandt vi kortene frem og tog vores rute op til revurdering. Hvad gør vi hvis Katrine ikke gider køre mere…

73.9 miles (119 km)

(Ville gerne have vist jer lidt flere billeder af smukke Yosemite NP, men internetforbindelsen her er desværre meget langsom, så det rækker min tålmodighed ikke til. Beklager.)