Grand Canyon

Tirsdag d. 15. maj 2012

Grand Canyon med selvudløser.

Vi har en masse gode billeder fra denne dag: fra morgenmaden og andre steder, men det forp***** internet tillader ikke at uploade dem

Stod op og spiste morgenmad udenfor. Tog bad og gjorde klar til at gense Grand Canyon. Mather Campground er en dejlig campingplads. Ikke som de RV parks som vi også har prøvet, hvor gigantiske campingvogne, autocampere og fifth wheel’ere, som de kalder dem, står på rad og række. Der er til gengæld mange i telte og hyggelige bål om aftenen.

Først tog vi shuttlebusserne ud til Pima Point, hvorfra vi gik til Hermits Rest langs kanten af Grand Canyon (1,8 km). Igen smukt og ubegribeligt, selvom lyset ikke var det samme som i går aftes. En dejlig temperatur, varmt, men udholdeligt. Fyrtræer og -buske og asfalteret sti til klapvognen. Ved Hermits Rest spiste vi vores medbragte frokost og tog shuttlebussen tilbage til Visitor Center. Igen var der en kineser, der tog billeder af Katrine, mens hun praktiserede lidt tørsvømning på en bænk.

Ved Visitor Center slappede vi lidt af på en bænk, og jeg så en film om Grand Canyon. Vi opdagede, at man ikke kan få noget at spise her, og at vi altså måtte på endnu en bustur frem og tilbage for at få noget at spise, hvis vi igen ville nyde solnedgangen. Efter denne trælse erkendelse slentrede vi lidt langs kanten øst for Visitor Center (1.6 km) inden vi gik (valgte at gå i stedet for at tage bussen, så Katrine kunne få lidt søvn) ned til Yavapai Lodge, hvor vi spiste aftensmad på et cafeteria: Chicken pot pie – en amerikansk version af tarteletter.

Derefter atter på en bus op til Visitor Center (det bliver nemt til lidt for meget køren rundt på sådan en dag – især fordi man hver gang skal have Katrine op af klapvognen, som skal foldes sammen, også selvom hun sover, og der er masser af plads på bussen! Dæleme ringe.) Vi gik herfra til Yavapai Point, mens solen langsom gik ned. Igen et fantastisk syn (se ovenfor). Folk med kameraer eller par med armene om hinanden stod eller sad på alle klippefremspring langs kanten af kløften (også dem der krævede lidt mere vovemod at begive sig ud på). Vi gik tilbage til Visior Center og tog bussen derfra hjem til autocamperen, hvor Katrine blev lagt i seng og jeg skrev ovenstående. Det blev til rigtigt meget frem og tilbage i dag, men også til mange gode gåture, godt vejr og fantastiske udsigter. Jeg vil gerne komme tilbage engang og gå turen ned i kløften samt tage flyveturen gennem kløften.

Katrine er begyndt at rejse sig op, når hun sidder ved bordet i autocamperen. Om natten vågner hun stolt og forvirret op på maven og ligger og spejder rundt.

0 miles.