Ghost town og Route 66
Lørdag d. 12. maj 2012
Lidt udenfor Barstow ligger Calico Ghost Town og vi lagde dagen ud med at besøge denne. Det er en by med en historie tilbage til 1880’erne, hvor der blev udvundet sølv fra minerne. Dengang var indbyggetallet oppe på 1200, i dag bor der fem. En del af de gamle ”western”-bygninger er blevet renoveret og fungerer nu som museer, spisesteder, masser af souvenirbutikker og lidt for mange turister. Vi kørte en tur i et lille minetog, var på besøg hos smeden, der lavede os en lille hestesko, så lidt line-dance og så fik vi frokost. Vi mødte også en ældre mand, der havde været i Danmark i `58 og stadig huskede en pige, der hed Sonja og var utroligt smuk, den lille havfrue, Tivoli og Tuborg øl, der blev kørt med hestevogn, og så kunne han sige ”skål”. Derudover mødte vi tre kinesere, der var vilde med Katrine i sin klapvogn og gennemfotograferede hende. Senere rendte vi ind i en gruppe af tyskere, der gjorde det samme.

Calico
Efter denne tidslomme var vi kort tilbage i nutiden, hvorefter vi vendte tilbage til en anden tidslomme, nemlig Route 66. Fra Barstow fulgte vi motorvejen I-40 til Ludlow (på denne strækning løber motorvejen helt parallel med Route 66 og der er ikke meget at se). Vi forbi Bagdad Cafe. I Ludlow kørte vi på Route 66 for at se om vi kunne opleve suset fra 50’erne og frem. Vi kørte den dog i den ”forkerte” retning, da vi jo skulle østpå og ikke mod vest. Det første stykke vej var asfalten ret ringe og resulterede i en farlig larm og skramlen i vores aldeles til vejen uegnede autocamper. Men videre gennem ørkenen måtte vi, da det var alt for varmt til at gøre ophold udenfor airconditionerede områder.
Vi kom til Amboy, hvor vi holdt ind på Roy’s cafe – en Route 66 klassiker der i sine velmagtsdage havde over 90 ansatte – i dag en lille tankstation. Lidt før Amboy ligger en lille vulkan (Amboy Crater), man kan gå til, men det var alt, alt for varmt til at begive sig på gåtur i ørkenen. Det var fascinerende med den varme. 39.5 grader celsius sagde termometeret. Der var nogle bjerge i horisonten, men ellers var der bare helt øde og fladt og meget, meget varmt. Små buske spredt ud over landskabet. Til trods for den ekstreme varme trives Katrine igen med at køre bil.
Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Needles og vores campingplads. Vi var for dovne til at lave mad, så vi fik prøvet at bestille en amerikansk pizza og få den leveret til autocamperen. Det smagte dejligt, og så var det jo nemt. Inden sengetid nåede jeg en tur i poolen. Det var dejligt på denne tid af dagen, hvor temperaturen var nået ned på udholdelige 32 grader! Det skulle heldigvis også blive turens varmeste dag. Om natten falder temperaturen til omkring 25 grader.
151.8 miles.
Den Californiske Ørken
Skrevet mest af Susanne...
0 kommentarer:
Send en kommentar
Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]
<< Start